Om ejendommen

Ejendommen ligger i hjertet af Søborg i Gladsaxe kommune. Den fordeler sig på flere adresser - Søborg Hovedgade 138 A og B, Dickens allé 1 og 3 samt Digtergangen 1, 3 og 5. Den samlede ejendom er beliggende på 2 matikler og er opført i 1930. Ejendommen består en to sammenbyggede bygninger i hhv. 3½ og 5½ etager. Den højeste bygning er forsynet med bagtrapper, hvor den lave bygning har adgang til gårdhaven gennem kælderen.

Bygningerne er senest renoveret i 2010, hvor der blev udskiftet tag, opgangs- og kælderdøre, vinduer samt porten fra Søborg Hovedgade i til gårdarealet. Endvidere blev der foretaget efterisolering af gavle og etageadskillelse mod kælderen.

Lejlighederne har tidligere været opvarmet af el-radiatorer, men i 2011 blev der installeret et centralt fjernvarmeanlæg.

Senest er trappeopgangene blevet renoveret, så de er kommet op på samme høje standard som resten af bygningerne.

I ejendommen findes 41 andelslejligheder og en kælderbutik. I øjebilkket er det My Beauty Space, der er at finde i kælderbutikken. My Beauty Space er behjælpelig med bl.a. hudpleje, skønhedsartikler og diverse tilbehør hertil.

I gårdhaven findes affaldsskur, cykelskur, gyngestativ, sandkasse, tørregård samt et grill-hjørne med en muret grill.

Der råds over et mindre vaskeri samt et baderum i kælderen til de få lejligheder, der ikke har eget bad.

Om foreningen

Foreningens navn er Andelsboligforeningen Dickenshus og er stiftet i 1976.

Den har til formål at erhverve, eje og administrere ejendommen matr.nr. 21 bh og 21 hg Buddinge.

Der rådes over et samlet areal på 3518 m2, som er fordelt på 41 andelslejligheder i forskellige størrelser samt en mindre kælderbutik.

Om foreningens erhvervslejemål

Foreningens erhvervslejemål - kælderbutikken (beliggende mellem Dickens allé 1 og Søborg hovedgade 138A) består to rum en suite. Der er endvidere adgang til tilhørende toilet m. bad i foreningens kælder.